Brazilian Spamnewsletter #6=procrastination #6
Jeg har skyldt jer et spam newsletter i et par uger nu, og nu gaar jeg saa smaat i gang, paa arbejde. Derfor ingen danske tegn denne gang.
Jeg blev spurgt om hvad jeg havde lavet i lóbet af karnevalen, efter denne maade jeg havde forholdt mig til den i mit sidste nyhedsbrev...
Der pengene var ved at vaere forsvundet og jeg var begyndt paa at turde kigge min ókonomi i ójnene, blev jeg i São Paulo. Jeg lavede stort set ikke noget "karnevalsagtigt", som at tage til parade eller en af de mange tusind fester med de forskellige "blocos" for de forskellige kvarterer, skoler eller foreninger. Jeg gjord som mange andre, forholdte mig til karneval som nogle fridage, hvor man kunne se venner, og staa sendt op.
Meen... torsdagen fór karneval, var jeg til forró secreto, det vil sige en "lukket forró fest", som dog sker hver anden uge, og som tiltraekker det samme publikum som Canto da Ema og Remelexo, men med en overvaegt af (smukke )kvinder. ... Det er i óvrigt en af de fester jeg arbejder for nu...
Fredagen, hvor karneval startede, var jeg samme i samme lokale for at hoere "banda glória' som er en lokal kending i at spille al mulige karneval sambaer og andre brasilianske pop sange.
Det var en fest med rigtig godt vibe og udklaedte musikere (mand som damer, romer og damer som sexy politibetjente osv) men jeg led af tómmermaend og fik det naesten daarligt af at se alle disse mennesker hoppe rundt.
I Brasilien "hopper" man karneval, ligesom man "spiller" capoeira...
Var ogsaa til en enkel Saral (hus jam session) hos min brasilianske adoptiv moder, Léa Freire, som ofte uden for store undskyldninger, stiller hus, kókken og instrumenter til raadighed og inviterer en flok musikere. Det er altid super hyggeligt og denne gang i saerdeleshed, for udover at have hendes venner, som oftest viser sig at vaere nogle af de bedste musikere i São Paulo, var der ogsaa nogle af mine nye venner (det vil sige Titas venner). Og ikke mindst, Marcelo Preto fra Barbatuques, som jeg havde haft sangundervisning med i sommeren 1994 i Campos do Jordão og sidst havde set til en Radio Nova fest i Paris i 2008, samt Tereza Maita, som ogsaa var med i Campos do Jordão den gang men som jeg ikke havde set siden 2002 maaske.
Marcelo laver nogle rigtig fede projekter og er en af de fedeste human beat box jeg kender, som desvaerre har problemer med sit stemmebaand paa det sidste... Men her er et par links til nogle af hans projekter:
en video med Barbatuques:
http://www.youtube.com/watch?v=_E0EJLRkysM
deres myspace:
http://www.myspace.com/barbatuques
hans myspace:
http://www.myspace.com/marcelopretto
et andet projekt han er med i, A barca:
http://www.myspace.com/204416717
Roberta Valente, en kvindelig pandeiro spillere, der spiller mindst et par gange om ugen paa Ó do Borogodó, var der ogsaa. Hun havde netop vaeret ud og spille pandeiro med en af de store sambaskoler paa en af vognene, hvor hun stod bag en stoerre kendis, saa hun havde vaeret paa national tv i lóbet af hele skolens parade.
Hun kunne ogsaa fortaelle os om hvor unfair det var at de smukke piger med fjer i roeven blev baaret ned af vognen af de staerke brandmaend, mens hun og andre (hun er ikke laengere 20... eller 30...) bare fik en haand.
Efter karneval gik turen til Rio, hvor jeg stadigvaek kunne nyde lidt a karneval lugten. Dels fordi karnevalen i Rio slutter om sóndagen i stedet for onsdagen, dels fordi kommunen og sponsorer ikke havde stillet nok offentlige toiletter til raadighed.
Men det var skoent, for der fik jeg muligheden for at se min moaaar i 48 timer (hun havde en flyvning dertil), og leve lidt luksus liv med strand og fint hotel og andre gode venner. Alt det med fred i sindet, fordi jeg vidste at jeg skulle hjem til São Paulo og starte paa arbejde!
Saa ja, jeg arbejder. Jeg underviser lidt i fransk om aftenen. Dvs. jeg har en elev, Sizão Machado, som skal til Frankrig og undervise i musik i et par uger og har brug for at friske sit franske op.
Det har vaeret lige i ójet at starte den undervisning, rent ókonomisk (100r$ per undervisning i1,5 time), og ogsaa bare for at finde ud af at jeg rent faktisk kan undervise i fransk. Men nu har min elev brandt mig af to uger, saa det er ikke saa godt for min ókonomi, maa finde mig nogle andre.
Mit rigtig arbejde er dog daarligere betalt, selvom det er en anstaendig loen for en karriere start. 1000 r$ om maaneden + transport+ madbilletter.
Det kan man ikke leve af. Men det er almindeligt.
Jeg er saa heldig at igennem Léa have faaet nogle lunde de forhold, jeg ville have faaet hvis jeg var vokset op i en hoejere middelklasse familie her i São Paulo, plus min europaeisk bagage.
Lad mig forklare. Det er stadigvaek familien der giver mig tag over hovedet og mad i munden, paa trods af jeg er voksen og vaccineret og er i gang med mit foerste job.
Plus at jeg har et netvaerk igennem mine adoptiv familie, Tita og Fé, som heldigvis er nogle ganske sociale vaesener, med mange venner, saa jeg kan faa lidt andet input og have en idé om hvordan andre paa vores aldre opfoerer sig/ lever/ hvad er almindeligt.
Ud fra det jeg kan se er det ret almindeligt at vaere paa vej ud hjemmefra i denne alder. Hvis man allerede bor alene eller med kaereste er det ofte fordi man har valgt at flytte til byen, og ikke kunne bo sammen med familien og studere eller starte karrieren.
Saa flytter man i kollektiv (republica, hedder det her... maa vaere et diktatur levn), og lever med en meget stram ókonomi.
Hvis man flytter sammen med kaeresten er man jo "gift" . Det er seriós tamtam her. Ok det er det selvfólgeligt ogsaa derhjemme. Men det betyder ofte mere hoved
Men generelt bor familien sammen i hvad, 10 aar mere end i Dk, saadan cirkus?
Paa den anden side har jeg min arbejdskollega med japanskeródder og lyst haar, Renata, som jeg rigtig godt kan lide, som er i starten af 30'erne, har en són paa 14, tog til Japan for at arbejde haardt et aar med sin kaereste da hun var 20 og koebte en lejlighed cash da hun kom hjem, opfostrede hendes són alene og havde op til flere gange 2 fuldtidsjob.
Eller en anden ven, som voksede op i favelaen i SP, begyndte at lave fester og var saa heldig at finde den rigtig musikgenre paa det rigtig tidspunkt og lavede rigtig mange penge med det, koebte ogsaa en lejlighed cash i et godt centralt kvarter med pengene fra et aars fester, og ellers har passet paa hele familien, givet mad paa bordet til far, mor og broedre, takket vaere arbejdet med disse fester.
Naa ja, det store spoergsmaal. Hvad arbejder jeg med...
Jeg arbejder paa et kontor for en fyr der arrangerer forró fester i saerdeleshed men arbejder ogsaa med sambarock (blanding mellem rockabilly og samba, saa vidt Renata forklarede mig) og andre tema fester, plus at han ogsaa producerer (som i executive producer) nogle af de 30 forró bands han arbejder med. Ogsaa turneer.
Indtil videre, har jeg vaeret paa kontoret i 2 uger og laver meget trivielt arbejde, men der skulle gerne komme nogle projekter at saette i gang, hvor jeg skal til at benytte mig at det brasilianske kulturstótte system.
Jeg har nu vaeret i Brasilien i lidt over 3 maaneder, det var den tid jeg havde snakket om at blive i Brasilien i foerste omgang. Selvom jeg er ret sikker paa at mit hjem er Dk, har jeg besluttet mig for at blive her laengere, omkring et aar.
Jeg vil gerne komme lidt under huden af denne by, São Paulo. Laere lidt om hvordan tingene fungerer her, faa kontakt til musiklivet, laere at producere fester og koncerter i en af verdens mest kulturrige byer med et hójt service niveau, saa det maaske kan bruges senere hen i Dk... Eventuelt komme hjem og skrive Party phD?
Det er i hvertfald ónsketaenkningen herfra.
Jeg vil se om jeg ikke kommer i gang med at arbejde igen!
Knus,
Savner DK og jer!
PS: Har ikke dansk tastatur eller korrektur her, saa i maa undskylde fejlene
Jeg blev spurgt om hvad jeg havde lavet i lóbet af karnevalen, efter denne maade jeg havde forholdt mig til den i mit sidste nyhedsbrev...
Der pengene var ved at vaere forsvundet og jeg var begyndt paa at turde kigge min ókonomi i ójnene, blev jeg i São Paulo. Jeg lavede stort set ikke noget "karnevalsagtigt", som at tage til parade eller en af de mange tusind fester med de forskellige "blocos" for de forskellige kvarterer, skoler eller foreninger. Jeg gjord som mange andre, forholdte mig til karneval som nogle fridage, hvor man kunne se venner, og staa sendt op.
Meen... torsdagen fór karneval, var jeg til forró secreto, det vil sige en "lukket forró fest", som dog sker hver anden uge, og som tiltraekker det samme publikum som Canto da Ema og Remelexo, men med en overvaegt af (smukke )kvinder. ... Det er i óvrigt en af de fester jeg arbejder for nu...
Fredagen, hvor karneval startede, var jeg samme i samme lokale for at hoere "banda glória' som er en lokal kending i at spille al mulige karneval sambaer og andre brasilianske pop sange.
Det var en fest med rigtig godt vibe og udklaedte musikere (mand som damer, romer og damer som sexy politibetjente osv) men jeg led af tómmermaend og fik det naesten daarligt af at se alle disse mennesker hoppe rundt.
I Brasilien "hopper" man karneval, ligesom man "spiller" capoeira...
Var ogsaa til en enkel Saral (hus jam session) hos min brasilianske adoptiv moder, Léa Freire, som ofte uden for store undskyldninger, stiller hus, kókken og instrumenter til raadighed og inviterer en flok musikere. Det er altid super hyggeligt og denne gang i saerdeleshed, for udover at have hendes venner, som oftest viser sig at vaere nogle af de bedste musikere i São Paulo, var der ogsaa nogle af mine nye venner (det vil sige Titas venner). Og ikke mindst, Marcelo Preto fra Barbatuques, som jeg havde haft sangundervisning med i sommeren 1994 i Campos do Jordão og sidst havde set til en Radio Nova fest i Paris i 2008, samt Tereza Maita, som ogsaa var med i Campos do Jordão den gang men som jeg ikke havde set siden 2002 maaske.
Marcelo laver nogle rigtig fede projekter og er en af de fedeste human beat box jeg kender, som desvaerre har problemer med sit stemmebaand paa det sidste... Men her er et par links til nogle af hans projekter:
en video med Barbatuques:
http://www.youtube.com/watch?v=_E0EJLRkysM
deres myspace:
http://www.myspace.com/barbatuques
hans myspace:
http://www.myspace.com/marcelopretto
et andet projekt han er med i, A barca:
http://www.myspace.com/204416717
Roberta Valente, en kvindelig pandeiro spillere, der spiller mindst et par gange om ugen paa Ó do Borogodó, var der ogsaa. Hun havde netop vaeret ud og spille pandeiro med en af de store sambaskoler paa en af vognene, hvor hun stod bag en stoerre kendis, saa hun havde vaeret paa national tv i lóbet af hele skolens parade.
Hun kunne ogsaa fortaelle os om hvor unfair det var at de smukke piger med fjer i roeven blev baaret ned af vognen af de staerke brandmaend, mens hun og andre (hun er ikke laengere 20... eller 30...) bare fik en haand.
Efter karneval gik turen til Rio, hvor jeg stadigvaek kunne nyde lidt a karneval lugten. Dels fordi karnevalen i Rio slutter om sóndagen i stedet for onsdagen, dels fordi kommunen og sponsorer ikke havde stillet nok offentlige toiletter til raadighed.
Men det var skoent, for der fik jeg muligheden for at se min moaaar i 48 timer (hun havde en flyvning dertil), og leve lidt luksus liv med strand og fint hotel og andre gode venner. Alt det med fred i sindet, fordi jeg vidste at jeg skulle hjem til São Paulo og starte paa arbejde!
Saa ja, jeg arbejder. Jeg underviser lidt i fransk om aftenen. Dvs. jeg har en elev, Sizão Machado, som skal til Frankrig og undervise i musik i et par uger og har brug for at friske sit franske op.
Det har vaeret lige i ójet at starte den undervisning, rent ókonomisk (100r$ per undervisning i1,5 time), og ogsaa bare for at finde ud af at jeg rent faktisk kan undervise i fransk. Men nu har min elev brandt mig af to uger, saa det er ikke saa godt for min ókonomi, maa finde mig nogle andre.
Mit rigtig arbejde er dog daarligere betalt, selvom det er en anstaendig loen for en karriere start. 1000 r$ om maaneden + transport+ madbilletter.
Det kan man ikke leve af. Men det er almindeligt.
Jeg er saa heldig at igennem Léa have faaet nogle lunde de forhold, jeg ville have faaet hvis jeg var vokset op i en hoejere middelklasse familie her i São Paulo, plus min europaeisk bagage.
Lad mig forklare. Det er stadigvaek familien der giver mig tag over hovedet og mad i munden, paa trods af jeg er voksen og vaccineret og er i gang med mit foerste job.
Plus at jeg har et netvaerk igennem mine adoptiv familie, Tita og Fé, som heldigvis er nogle ganske sociale vaesener, med mange venner, saa jeg kan faa lidt andet input og have en idé om hvordan andre paa vores aldre opfoerer sig/ lever/ hvad er almindeligt.
Ud fra det jeg kan se er det ret almindeligt at vaere paa vej ud hjemmefra i denne alder. Hvis man allerede bor alene eller med kaereste er det ofte fordi man har valgt at flytte til byen, og ikke kunne bo sammen med familien og studere eller starte karrieren.
Saa flytter man i kollektiv (republica, hedder det her... maa vaere et diktatur levn), og lever med en meget stram ókonomi.
Hvis man flytter sammen med kaeresten er man jo "gift" . Det er seriós tamtam her. Ok det er det selvfólgeligt ogsaa derhjemme. Men det betyder ofte mere hoved
Men generelt bor familien sammen i hvad, 10 aar mere end i Dk, saadan cirkus?
Paa den anden side har jeg min arbejdskollega med japanskeródder og lyst haar, Renata, som jeg rigtig godt kan lide, som er i starten af 30'erne, har en són paa 14, tog til Japan for at arbejde haardt et aar med sin kaereste da hun var 20 og koebte en lejlighed cash da hun kom hjem, opfostrede hendes són alene og havde op til flere gange 2 fuldtidsjob.
Eller en anden ven, som voksede op i favelaen i SP, begyndte at lave fester og var saa heldig at finde den rigtig musikgenre paa det rigtig tidspunkt og lavede rigtig mange penge med det, koebte ogsaa en lejlighed cash i et godt centralt kvarter med pengene fra et aars fester, og ellers har passet paa hele familien, givet mad paa bordet til far, mor og broedre, takket vaere arbejdet med disse fester.
Naa ja, det store spoergsmaal. Hvad arbejder jeg med...
Jeg arbejder paa et kontor for en fyr der arrangerer forró fester i saerdeleshed men arbejder ogsaa med sambarock (blanding mellem rockabilly og samba, saa vidt Renata forklarede mig) og andre tema fester, plus at han ogsaa producerer (som i executive producer) nogle af de 30 forró bands han arbejder med. Ogsaa turneer.
Indtil videre, har jeg vaeret paa kontoret i 2 uger og laver meget trivielt arbejde, men der skulle gerne komme nogle projekter at saette i gang, hvor jeg skal til at benytte mig at det brasilianske kulturstótte system.
Jeg har nu vaeret i Brasilien i lidt over 3 maaneder, det var den tid jeg havde snakket om at blive i Brasilien i foerste omgang. Selvom jeg er ret sikker paa at mit hjem er Dk, har jeg besluttet mig for at blive her laengere, omkring et aar.
Jeg vil gerne komme lidt under huden af denne by, São Paulo. Laere lidt om hvordan tingene fungerer her, faa kontakt til musiklivet, laere at producere fester og koncerter i en af verdens mest kulturrige byer med et hójt service niveau, saa det maaske kan bruges senere hen i Dk... Eventuelt komme hjem og skrive Party phD?
Det er i hvertfald ónsketaenkningen herfra.
Jeg vil se om jeg ikke kommer i gang med at arbejde igen!
Knus,
Savner DK og jer!
PS: Har ikke dansk tastatur eller korrektur her, saa i maa undskylde fejlene
Kommentarer
Send en kommentar