brazilianspamnewsletter #5 karneval
Hej!
Jeg håber at alt går vel for enhver af jer derhjemme i Danmark, på trods af den fængslende kulde. Jeg kunne faktisk godt tænke mig at i sendte bare en 3-4 minus grader herover, hvis i havde muligheden for det. Det er yderst sjældent at vi oplever noget der minder om et friskt pust her! Til gengæld regner det lidt mindre her, hvilket er dejligt, for så fungerer byen lidt bedre... Eller... der er jo karneval, så det hele er på pause. Men det er dejligt, fordi det betyder at om en lille uges tid så begynder året endeligt i Brasilien!!!
Så ja... Karneval i Brasilien, det oplever jeg lige nu, selvom jeg sidder langt væk fra glitter, strand og sambskole parader. Derfor vil jeg ikke kunne fortælle så meget om det... Meeen, hvis i vil kan i se flotte billeder af de samba skoler der havde fremvisning i São Paulo og i Rio kan i gå ind på:
http://www1.folha.uol.com.br/folha/especial/2010/carnaval/galeria-sp.shtml
http://www1.folha.uol.com.br/folha/especial/2010/carnaval/galeria-rj.shtml
Sidst jeg tunede ind på rádio USP, som er kort for São Paulos universitetsradio, var lørdag morgen kl. 6. med håb om at høre et kedeligt indslag om fx guldfisk eller grammatik der ville hjælpe mig med at falde i søvn. I stedet kunne jeg høre timelange direkte udsendelser fra sambódromen i São Paulo, Anhembi, hvor man kunne føle at man var der, ved siden af alle disse festglade mennesker der måske sad pænt på deres plads mens en bunke censorer og kritiker gav deres mening om den skole, der nu var i gang med sin opvisning.
Karneval gør ved Brasilianske medier hvad Tour de France gør ved dansk TV, og lytte til en live radio udsendelse om karneval er som at lytte til en live håndboldkamp på P3.
Fordelen ved TV udsendelserne er at man kan sætte TV'et på mute, høre noget ordentligt samba eller andet fra sit stereo anlæg og følge med i det visuelle show. Fordi det er super smukt!
Det må også være en helt fantastisk oplevelse at komme ind og se disse parader, ikke kun fordi det er monstruøst, med vogne og tusindvis af folk i koordinerede kostumer. Folk der vælger at bære disse kostumer der er tunge, ubehagelige, kradser og er varme ad h. til, være en del af et koordineret mylder af mennesker der vil være med til at vise noget smukt til hinanden og alle og sige - det var jeg med til.
Men også smukke piger der har lukket munden i flere måneder, lavet lipo eller grapefrugt slankekur og måske lige fået sprøjtet nogle ekstra ml silikone i brysterne så de passede perfekt til jernarmaturet... for måske at få lov til at være forrest eller placeret et eller andet bedst hierarkisk sted og være den smukkeste for hvad... 1 time?
I går hørte jeg en historie om en sambaskole som havde valgt at sætte en kendt kvinde/model/sangerinde i stedet for en af fælleskabets lokale piger... Hun blev simpelhent stenet af de andre. Det er vel også en måde at vise fællesskabsfølelse...
Men alt det forgår med et fantastisk karnevalsmil på! For det er deres 15 minutes of fame, det er Brasiliens 15 minutes of fame og der er tonsvis af penge involveret i den påfugls parade.
Hvis man bare kigger på de penge der bliver brugt på at komme til the big show (paraderne i São Paulo Anhembi), så blev der solgt over 52000 billetter, som koster, hold nu fast, mellem 45 r$ (135DKK) og 38 280 r$ (langt over 100 000 DKK!!!!)
Så kan man tænke på de penge der bliver drukket, de penge de fantastiske Alegorias (de udsmykkede vogne der følger sambaskolens tema, som skifter årligt), påklædninger, instrumenter, rytmeundervisning, den valgte samba-enredo (skolens melodi og sang, der selvfølgeligt skal passe med enredoen, det vil sige den historie som hele skolens parade fortæller gennem lyd, de forskellige dele, vogne udsmykninger osv. uden at minde om andre skolers eller andre års melodier) og den fantasi og koordineringsevne alt dette kræver.
For eksempel er temaet for sambaskolen Imperatriz Leopoldinense "Alle gudernes Brasilien", hvor der tages udgangspunkt i guaraníguden Tupãs magisk realisme. Ifølge organisatoren/koordinatoren bag skolen (carnavalesco) Max Lopes, er det Tupã der samler og præsenterer de elementer som konstituerer Brasiliens religioner og det universale fænomen "religiøsitet" om at mennesket har brug for at tro på et eller andet større end sig selv, værd det Alah, Gud, Buda, Jeová eller Olorum (her har vi at gøre med den afrobrasilianske candomblé)...
Men igennem de 47 forskellige ala'er bliver der fortalt historien om de forskellige religioner der er kommet til Brasilien, samtidigt med at der bliver overordnet respekteret skolens farver (grøn og hvid)
Karneval er en institution, der ikke kun generer mange penge igennem turisme, men også arbejde, beskæftigelse for dem uden penge og selvfølgeligt, en ventil...
Så vidt jeg har forstået bliver kostumerne af hver blok i en skole sponsoreret af store virksomheder/banker eller lokale trafikbaroner og karneval præmien burde gå til skolen/det lokale fællesskab bag, men går oftest til den store bos, efter at han måske lige har lavet en lille skole et eller andet sted...
Men alt det kan i vist bedre se og få forklaret igennem remaken af den brasilianske cinematografisk klassiker "orpheu negro", dvs. den lavet af cacá diegues i 1999.
En anden pudsig side af karnevalen er dog det den gør ved folks parforhold osv. Det svarer lidt til julefrokost sæsonen i Danmark. Bortset fra det hele er meget åbent.
Det handler om at få kysset, alle glemmer deres forpligtigelser eller ser stort på dem.
Jeg har to veninder i parforhold her. Dvs. lige nu har jeg kun en. For den anden har belejligt valgt at sætte kæresten på pause efter en uoverenstemmelse så hun kunne nyde sin karnevalfrihed.
Den anden var ved at gå op i sømmene fordi hun ikke havde hørt nyt fra kæresten i 24 timer, på trods af at vide at han ikke havde penge til tlf. og travlt med at spille diverse steder... Desværre var overreaktionen begrundet af tidligere karnevalers erfaring...
Det hele bliver meget løst, og det er ikke en sjældenhed at mænd går ud hjemmefra i løbet af karnevalen ved at sige, i dag vil jeg kysse 14 tøser. Eller omvendt. Så det er den perfekte single tid, om man går til opvisning eller ej, for der spreder sig en festlig pausestemning over det hele, fra naboens svømmingspool, forbi alle gadens køtter (som gør frustreret efter den lokale tæve i løbetid) til den lille vandfalds by Carrancas i Minas, hvor folk flygter fra massegalskabet til at feste mere intimt... og sundt. Og gud ved hvor mange penge der kommer i trafikanternes lommer...
Bortset fra det har jeg fået en mundtlig aftale om at starte med at arbejde med en festproducer den 1ste marts, med det hele i orden og en kontor kollega som virker meget flink.
Men det hører i nok om næste gang!
God uge!
Jeg håber at alt går vel for enhver af jer derhjemme i Danmark, på trods af den fængslende kulde. Jeg kunne faktisk godt tænke mig at i sendte bare en 3-4 minus grader herover, hvis i havde muligheden for det. Det er yderst sjældent at vi oplever noget der minder om et friskt pust her! Til gengæld regner det lidt mindre her, hvilket er dejligt, for så fungerer byen lidt bedre... Eller... der er jo karneval, så det hele er på pause. Men det er dejligt, fordi det betyder at om en lille uges tid så begynder året endeligt i Brasilien!!!
Så ja... Karneval i Brasilien, det oplever jeg lige nu, selvom jeg sidder langt væk fra glitter, strand og sambskole parader. Derfor vil jeg ikke kunne fortælle så meget om det... Meeen, hvis i vil kan i se flotte billeder af de samba skoler der havde fremvisning i São Paulo og i Rio kan i gå ind på:
http://www1.folha.uol.com.br/folha/especial/2010/carnaval/galeria-sp.shtml
http://www1.folha.uol.com.br/folha/especial/2010/carnaval/galeria-rj.shtml
Sidst jeg tunede ind på rádio USP, som er kort for São Paulos universitetsradio, var lørdag morgen kl. 6. med håb om at høre et kedeligt indslag om fx guldfisk eller grammatik der ville hjælpe mig med at falde i søvn. I stedet kunne jeg høre timelange direkte udsendelser fra sambódromen i São Paulo, Anhembi, hvor man kunne føle at man var der, ved siden af alle disse festglade mennesker der måske sad pænt på deres plads mens en bunke censorer og kritiker gav deres mening om den skole, der nu var i gang med sin opvisning.
Karneval gør ved Brasilianske medier hvad Tour de France gør ved dansk TV, og lytte til en live radio udsendelse om karneval er som at lytte til en live håndboldkamp på P3.
Fordelen ved TV udsendelserne er at man kan sætte TV'et på mute, høre noget ordentligt samba eller andet fra sit stereo anlæg og følge med i det visuelle show. Fordi det er super smukt!
Det må også være en helt fantastisk oplevelse at komme ind og se disse parader, ikke kun fordi det er monstruøst, med vogne og tusindvis af folk i koordinerede kostumer. Folk der vælger at bære disse kostumer der er tunge, ubehagelige, kradser og er varme ad h. til, være en del af et koordineret mylder af mennesker der vil være med til at vise noget smukt til hinanden og alle og sige - det var jeg med til.
Men også smukke piger der har lukket munden i flere måneder, lavet lipo eller grapefrugt slankekur og måske lige fået sprøjtet nogle ekstra ml silikone i brysterne så de passede perfekt til jernarmaturet... for måske at få lov til at være forrest eller placeret et eller andet bedst hierarkisk sted og være den smukkeste for hvad... 1 time?
I går hørte jeg en historie om en sambaskole som havde valgt at sætte en kendt kvinde/model/sangerinde i stedet for en af fælleskabets lokale piger... Hun blev simpelhent stenet af de andre. Det er vel også en måde at vise fællesskabsfølelse...
Men alt det forgår med et fantastisk karnevalsmil på! For det er deres 15 minutes of fame, det er Brasiliens 15 minutes of fame og der er tonsvis af penge involveret i den påfugls parade.
Hvis man bare kigger på de penge der bliver brugt på at komme til the big show (paraderne i São Paulo Anhembi), så blev der solgt over 52000 billetter, som koster, hold nu fast, mellem 45 r$ (135DKK) og 38 280 r$ (langt over 100 000 DKK!!!!)
Så kan man tænke på de penge der bliver drukket, de penge de fantastiske Alegorias (de udsmykkede vogne der følger sambaskolens tema, som skifter årligt), påklædninger, instrumenter, rytmeundervisning, den valgte samba-enredo (skolens melodi og sang, der selvfølgeligt skal passe med enredoen, det vil sige den historie som hele skolens parade fortæller gennem lyd, de forskellige dele, vogne udsmykninger osv. uden at minde om andre skolers eller andre års melodier) og den fantasi og koordineringsevne alt dette kræver.
For eksempel er temaet for sambaskolen Imperatriz Leopoldinense "Alle gudernes Brasilien", hvor der tages udgangspunkt i guaraníguden Tupãs magisk realisme. Ifølge organisatoren/koordinatoren bag skolen (carnavalesco) Max Lopes, er det Tupã der samler og præsenterer de elementer som konstituerer Brasiliens religioner og det universale fænomen "religiøsitet" om at mennesket har brug for at tro på et eller andet større end sig selv, værd det Alah, Gud, Buda, Jeová eller Olorum (her har vi at gøre med den afrobrasilianske candomblé)...
Men igennem de 47 forskellige ala'er bliver der fortalt historien om de forskellige religioner der er kommet til Brasilien, samtidigt med at der bliver overordnet respekteret skolens farver (grøn og hvid)
Karneval er en institution, der ikke kun generer mange penge igennem turisme, men også arbejde, beskæftigelse for dem uden penge og selvfølgeligt, en ventil...
Så vidt jeg har forstået bliver kostumerne af hver blok i en skole sponsoreret af store virksomheder/banker eller lokale trafikbaroner og karneval præmien burde gå til skolen/det lokale fællesskab bag, men går oftest til den store bos, efter at han måske lige har lavet en lille skole et eller andet sted...
Men alt det kan i vist bedre se og få forklaret igennem remaken af den brasilianske cinematografisk klassiker "orpheu negro", dvs. den lavet af cacá diegues i 1999.
En anden pudsig side af karnevalen er dog det den gør ved folks parforhold osv. Det svarer lidt til julefrokost sæsonen i Danmark. Bortset fra det hele er meget åbent.
Det handler om at få kysset, alle glemmer deres forpligtigelser eller ser stort på dem.
Jeg har to veninder i parforhold her. Dvs. lige nu har jeg kun en. For den anden har belejligt valgt at sætte kæresten på pause efter en uoverenstemmelse så hun kunne nyde sin karnevalfrihed.
Den anden var ved at gå op i sømmene fordi hun ikke havde hørt nyt fra kæresten i 24 timer, på trods af at vide at han ikke havde penge til tlf. og travlt med at spille diverse steder... Desværre var overreaktionen begrundet af tidligere karnevalers erfaring...
Det hele bliver meget løst, og det er ikke en sjældenhed at mænd går ud hjemmefra i løbet af karnevalen ved at sige, i dag vil jeg kysse 14 tøser. Eller omvendt. Så det er den perfekte single tid, om man går til opvisning eller ej, for der spreder sig en festlig pausestemning over det hele, fra naboens svømmingspool, forbi alle gadens køtter (som gør frustreret efter den lokale tæve i løbetid) til den lille vandfalds by Carrancas i Minas, hvor folk flygter fra massegalskabet til at feste mere intimt... og sundt. Og gud ved hvor mange penge der kommer i trafikanternes lommer...
Bortset fra det har jeg fået en mundtlig aftale om at starte med at arbejde med en festproducer den 1ste marts, med det hele i orden og en kontor kollega som virker meget flink.
Men det hører i nok om næste gang!
God uge!
Kommentarer
Send en kommentar