reac(stimula)tions

  Broken people in a first world's despair   With our hearts in our heels   The throat gagged by the shame   Because we are all well aware   That our pain in truth reveals   The luxury of our frame With a roof over the head And money for the bread We still lay in our bed Thinking that maybe we should be dead The base of the pyramide is guaranteed But nothing seems to make our heart bleed So we lay under cover waiting to recover In between the fight and  the flight We stand still: The battery has run low In us there is no heroic knight Just the absence of a thrill And a deep love for our pillow Our crisis is in truth silly Some place in the world people are hungry, really And if they saw our apathy, I'm sure they would get angry I know I would, if everyday I was trying the best I could It is a luxury to reclaim sense While leaving it all in suspense  But still: The mist is just too dense So we do the hungry the offense We c

In High School, in French litteratur class, we had a theme about anti-heros. Regular people who weren't choosing the brave path, but were instead failing, falling, going from mistake to mistake, and were by no way appealing, which at the same time was what was interesting to read and made the hero more human for the reader. A little later, when at the university, I started to read some Houellebecq, who again nailed it in putting repelling, ugly, under-common people in the center of his novels. Those people you don't want to be, the boogiemen of your human evolution. Recently I read this novel about this unhappy housewife, who compensates her unhappiness by taking lovers, basically to forget one she had fallen in love with a couple of years ago, and who had left. At the end she gets beaten by her husband, kicked out from home, leaves her perse in the train, finally calls the unforgotten lover to find out that he got happily married, kicks her phone into the lake and ends u

Jeg har skyldt jer et spam newsletter i et par uger nu, og nu gaar jeg saa smaat i gang, paa arbejde. Derfor ingen danske tegn denne gang. Jeg blev spurgt om hvad jeg havde lavet i lóbet af karnevalen, efter denne maade jeg havde forholdt mig til den i mit sidste nyhedsbrev... Der pengene var ved at vaere forsvundet og jeg var begyndt paa at turde kigge min ókonomi i ójnene, blev jeg i São Paulo. Jeg lavede stort set ikke noget "karnevalsagtigt", som at tage til parade eller en af de mange tusind fester med de forskellige "blocos" for de forskellige kvarterer, skoler eller foreninger. Jeg gjord som mange andre, forholdte mig til karneval som nogle fridage, hvor man kunne se venner, og staa sendt op. Meen... torsdagen fór karneval, var jeg til forró secreto, det vil sige en "lukket forró fest", som dog sker hver anden uge, og som tiltraekker det samme publikum som Canto da Ema og Remelexo, men med en overvaegt af (smukke )kvinder. ... Det er i óvrigt

Hej! Jeg håber at alt går vel for enhver af jer derhjemme i Danmark, på trods af den fængslende kulde. Jeg kunne faktisk godt tænke mig at i sendte bare en 3-4 minus grader herover, hvis i havde muligheden for det. Det er yderst sjældent at vi oplever noget der minder om et friskt pust her! Til gengæld regner det lidt mindre her, hvilket er dejligt, for så fungerer byen lidt bedre... Eller... der er jo karneval, så det hele er på pause. Men det er dejligt, fordi det betyder at om en lille uges tid så begynder året endeligt i Brasilien!!! Så ja... Karneval i Brasilien, det oplever jeg lige nu, selvom jeg sidder langt væk fra glitter, strand og sambskole parader. Derfor vil jeg ikke kunne fortælle så meget om det... Meeen, hvis i vil kan i se flotte billeder af de samba skoler der havde fremvisning i São Paulo og i Rio kan i gå ind på: http://www1.folha.uol.com.br/folha/especial/2010/carnaval/galeria-sp.shtml http://www1.folha.uol.com.br/folha/especial/2010/carnaval/galeria-rj.sht

Hej! Håber i ikke brækker for mange knogler på de glatte veje i Kbh! Ud fra den video en ven har sendt mig, er det koldt nok til at gå over søerne... Jeg føler med jer, men er ret glad for ikke at have oplevet den kulde endnu... Jeg kan forstille mig den vintertræthed i oplever, selvom der måske så småt begynder at være lidt håb, i det at dagene bliver længere... Her fortsætter det med at regne dagligt, der er dagligt oversvømmelser hist og her, hvilket gør São Paulos trafik endnu mere uudholdelig... I forgårs var jeg på vej tilbage fra Ilhabela og hørte trafiknyheder hele vejen ind ti São Paulo... Radioværten blev ved med at sige "hvis du kan, undgå at komme ud i trafikken, bare bliv hvor du er, fordi du kommer ingen steder alligevel"... Før det overhovedet blev myldretid var der allerede over 100 km trafikprop, med udsigt til 400kms prop, i byen altså. Som en fyr sagde til mig, "São Paulo er bare en kæmpe parkering, hvor man nogle gange bare får muligheden for at skift

Hej! Jeg håber i er kommet godt ind i det nye år og har benyttet jer af kulden som en god grund til at komme hinanden nærmere! Her er det stadigvæk meget varmt, for varmt, så det kommer også skybrud nærmest hverdag. Det betyder at der er jordskred, som i måske har hørt om omkring nytårsaften ( der er en del folk der er døde ved São Paulo og Rio delstaternes kyster som konsekvens af det - og at der blev bygget for tæt op af højene) og oversvømmelser. Sissa, en af de personer der arbejder for Léa, fortalte for eksempel at det er ofte for tiden at hun skal hjem ved at krydse oversvømmet gader ved hjælp af reb bundet til gadeskilte... Her hvor jeg bor er det fint dog, selvom jeg har fået at vide at Vila Ipojuca betyder Vila råddent vand... Anyway, der er meget varmt og det betyder lavt blodtryk, hovedpine og forhøjet dovenskab, især for dem der ikke har noget at stå op til. Siden min sidste mail er jeg faldet lidt mere til, selvom jeg endnu har meget jeg skal vende mig til. Men det tager